Sider

torsdag den 12. juli 2018

BALLERINA (1966): Anmeldelse i Berlingske Aftenavis

I 1966 udsendte Disney filmen “Ballerina” i danske biografer.

Egentlig var “Ballerina” en tv-film i to dele fra serien “Walt Disney’s Wonderful World of Color”. Men fordi historien handlede om Den Kongelige Ballet og blev optaget i København i sommeren 1964 under stor mediebevågenhed, fik “Ballerina” altså biografpremiere i Danmark.

Poul Reichhardt, Astrid Villaume, Erik Mørk og andre kendte danske skuespillere delte rampelyset med datidige balletstjerner som Kirsten Simone, Henning Kronstam og Mette Hønningen, der spillede hovedrollen. Fordi "Ballerina" var en amerikansk produktion, blev filmen indspillet med engelsk dialog.

Men da “Ballerina” kom op herhjemme, talte samtlige af de medvirkende pludselig dansk igen. Den unge instruktør Franz Ernst havde fået den utaknemmelige opgave at bede de danske skuespillere om at dubbe deres engelske replikker tilbage til modersmålet. Det måtte jo næsten gå galt.

> Hør Franz Ernst fortælle om "Ballerina" i podcastens afsnit 4

Da danskerne endelig fik “Ballerina” at se i februar 1966, var skuffelsen stor. De lokale anmeldere overgik hinanden i kreative nedsablinger af Disneys balletfilm, som de kaldte forloren, ufrivilligt komisk, pinlig og primitiv. Den danske dubbing blev fremhævet som et af filmens mest mislykkede elementer.

Herunder kan du læse Erik Ulrichsens nedsabling af "Ballerina" i Berlingske Aftenavis:


> Mere bonusmateriale om "Ballerina"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar