Sider

torsdag den 12. juli 2018

TINTIN OG DE BLÅ APPELSINER (1964): Dansk pressemateriale

Den eftersynkroniserede version af “Tintin på skattejagt” (Tintin et le mystére de la toison d'or, 1961) blev pænt modtaget ved biografpremieren i november 1962. Men udlejeren, Palladium, vurderede alligevel, at det ikke kunne betale sig at dubbe realfilm til dansk.

> Hør om "Tintin på skattejagt" i afsnit 4 af MED DANSK TALE
> Læs mere ekstramateriale om "Tintin på skattejagt"

Da efterfølgeren “Tintin og de blå appelsiner” (Tintin et les oranges bleues, 1964) kom til landet i julen 1966, blev den lanceret med sloganet “ny spændende børnefilm med dansk tale”. Men det nærmede sig falsk varebetegnelse – for Palladium var gået over til en discountløsning, hvor skuespilleren Per Wiking (Tintins stemme i "Tintin på skattejagt") speakede forklarende kommentarer hen over den franske lydside. Eksempel: “Nu er det blevet aften, og Tintin er kommet hjem igen.”

"Tintin og de blå appelsiner" blev ikke en tilnærmelsesvis så stor succes som forgængeren.

Her er en side fra filmens originale danske pressemateriale:



Ingen kommentarer:

Send en kommentar