Sider

fredag den 26. oktober 2018

PODCAST AFSNIT 6: Dubbing i 80'erne



> Hør afsnit 6 på SoundCloud
> Hør afsnit 6 i iTunes
> RSS-feed til din podcastapp

I 6. afsnit når vi til vores egen barndom i firserne, hvor hjemmevideo bliver stort i lille Danmark, og DR får konkurrence af flere tv-kanaler.

Forrest i den nye generation af dubbere står skuespillere som NIS BANK-MIKKELSEN og HENRIK KOEFOED. Sidstnævnte fortæller bl.a. om "Fragglerne", som JOHNNY REIMAR hentede til landet.

PREBEN KRISTENSEN kommer på banen som den danske David Bowie i "Labyrinten til troldkongens slot". Instruktøren Edward Fleming laver biografdubs på stribe, bl.a. med GHITA NØRBY og TOMMY KENTER.

Endelig får vi et kært genhør med GUNVOR BJERRE, den rare speakerstemme fra monopoldagenes B&U-fjernsyn. Og JAKOB STEGELMANN mindes Povl Dissings legendariske indtaling af "Abekongen".

Værter: Brian Iskov og Anders Vad Bruun
Gæst i studiet: Sonny Lahey
Se alle credits og ekstramateriale på meddansktale.blogspot.dk

> Støt podcasten på 10er.dk

Se afsnittets credits herunder

torsdag den 11. oktober 2018

BONUSKLIP 5.3: Morten Grunwald & Jesper Langberg

Skuespillerveteranerne Morten Grunwald og Jesper Langberg var i hopla, da MED DANSK TALE genforenede dem til en visning af Disneys "Robin Hood" i Cinemateket 16. juni 2017.

I disse fraklip fra podcastens 5. afsnit mindes Morten Grunwald sine Olsen Banden-kolleger Ove Sprogøe og Poul Bundgaard samt sin tid som "føl" hos mesterinstruktøren John Price.
Hør også historien om, hvordan Morten og Jesper mødte hinanden. Deres venskab går længere tilbage, end man måske tror!



> Hør også Morten Grunwald og Jesper Langberg i afsnit 5
> Hør Morten Grunwald fortælle mere om Olsen Banden i afsnit 1
> Støt podcasten