Viser opslag med etiketten Lars Thiesgaard. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lars Thiesgaard. Vis alle opslag
lørdag den 21. december 2019
JULEBONUS 2019: Hyldest til Ove Sprogøe
Den 21. december 2019 er det 100 år siden, at Ove Sprogøe blev født i Odense. Ove gik bort i 2004, men har alligevel fyldt meget i alle afsnittene af MED DANSK TALE som en maskot, en helt, en ledestjerne i dansk dubbings historie. Vi har i podcasten talt med mange, der har kendt eller beundret Ove, og det har vi nu klippet sammen til et gratis bonusafsnit: en hyldest til Ove Sprogøe og hans stemme.
De medvirkende er Jakob Stegelmann, Jens Jacob Tychsen, Franz Ernst, Henrik Koefoed, Preben Kristensen, Nis Bank-Mikkelsen, Lars Thiesgaard, Sonny Lahey, Morten Grunwald, Gert Fredholm, Daimi Gentle og selvfølgelig værterne, Anders Vad Bruun og Brian Iskov.
MED DANSK TALE vender tilbage med flere afsnit i 2020. Vi ønsker jer alle sammen en glædelig jul!
Indhold:
Disneys Juleshow 1980 (From All of Us to All Of You) - Ove Sprogøe; instr. Gert Fredholm
Lucky Luke overgår sig selv - og bedstemor Dalton (Les Dalton en cavale, 1983) - Ove Sprogøe; instr. Sven Methling
Fortællingen og sangene fra den originale danske udgave af Walt Disney’s film AristoCats (LP, 1970) - Ove Sprogøe; instr. Sven Methling
Junglebogen (The Jungle Book, 1967) - Ove Sprogøe, Ole Monty, Peter Kitter; instr. Kurt Sørensen
Peter Pan (1953) - Ove Sprogøe; instr. Tore Amundsen
Når vinden blæser (When the Wind Blows, 1986) - Ove Sprogøe, Ghita Nørby; instr. Edward Fleming
Lucky Luke og Daltonbrødrene (La ballade des Daltons, 1978) - Ove Sprogøe; instr. ?
Lucky Luke i Daisy Town (Lucky Luke, 1971) - Ove Sprogøe; instr. Sune Lund-Sørensen
Asterix og Kleopatra (hørespil 1989) - Ove Sprogøe, Søren Østergaard; prod. Nis Bank-Mikkelsen
Asterix og Kleopatra (1968; dub 1970) - Ove Sprogøe, Poul Bundgaard, Louis Miehe-Renard; instr: Franz Ernst
Asterix indta’r Rom (Les douze travaux d’Astérix, 1976) - Ulf Pilgaard, Ove Sprogøe; instr. Sven Methling
Aladdin (1993) - Ove Sprogøe, Nis Bank-Mikkelsen, Torben Zeller; instr. Lars Thiesgaard
Karius og Baktus (hørespil: 1964) - Ove Sprogøe, Dirch Passer; instr. ukendt
Hobbitten eller Ud og hjem igen (radiooplæsning 1976) - Ove Sprogøe; tilr.: Jørgen Kanstrup, Søren Kragh-Jacobsen, Jørgen Melgård
Pinocchio (1940; dub 1977) - Ove Sprogøe; instr. Gert Fredholm
> Hør julebonus 2019 på SoundCloud
> Hør julebonus 2019 i iTunes
> RSS-feed til din podcastapp
Etiketter:
Daimi,
Disneys Juleshow,
Franz Ernst,
Gert Fredholm,
Henrik Koefoed,
Jakob Stegelmann,
Jens Jacob Tychsen,
Lars Thiesgaard,
Morten Grunwald,
Nis Bank-Mikkelsen,
Ove Sprogøe,
Preben Kristensen,
Sonny Lahey
fredag den 11. januar 2019
PODCAST AFSNIT 7: Disneys genkomst (1989-1995)
> Hør afsnit 7 på SoundCloud
> Hør afsnit 7 i iTunes
> RSS-feed til din podcastapp
I afsnit 7 når vi til 1990’erne, hvor Disney-animation får en renæssance. "Den lille havfrue" føder en ny succesbølge af lange tegnefilm. På tv bliver “Disney Sjov” og serier som “Rip, Rap & Rup på eventyr” fast inventar.
De danske stemmer til “Skønheden og udyret”, “Aladdin” og “Løvernes konge” bliver rost til skyerne, mens de nye indtalinger af klassiske Disney-film som “Lady og Vagabonden” og “Peter Pan” udløser ramaskrig i den danske befolkning!
Glæd dig til at høre PREBEN KRISTENSEN (Genie), NIS BANK-MIKKELSEN (Jafar) og LARS THIESGAARD (instruktør), der går i dybden med deres legendariske dub af Disneys “Aladdin”.
HENRIK KOEFOED (Timon) fortæller om "Løvernes konge", og Preben Kristensen mindes sin glansrolle som Woody i Pixars “Toy Story”.
Vi har også talt med KIRSTEN SAABYE, der producerede de skandinaviske Disney-dubs fra 1992 og frem. Hun kan forklare én gang for alle, hvorfor Disney valgte at lave de elskede, gamle stemmer om på video.
Og så er vores maskot JAKOB STEGELMANN selvfølgelig med igen!
Værter: Brian Iskov og Anders Vad Bruun
> Støt podcasten på 10er.dk
● Se afsnittets credits herunder
onsdag den 11. april 2018
PODCAST AFSNIT 2: Hvordan dubber man?
> Hør afsnit 2 på SoundCloud
> Hør afsnit 2 i iTunes
> RSS-feed til din podcastapp
I afsnit 2 af MED DANSK TALE kigger Anders og Brian nærmere på, hvordan dubbing foregår. Vi følger hele processen: fra oversættelse og casting til indspilning, redigering og miks.
Oversætter Trine Dansgaard besøger podcaststudiet for at fortælle om, hvordan hun arbejder med at fordanske dialog og sange i bl.a. Disneys "Frost" og Pixars "Coco".
Hvem er Chris Rock og Eddie Murphy i Danmark? Dialoginstruktør Lars Thiesgaard gør os klogere på, hvordan han finder de helt rigtige danske stemmer til rollerne.
Özlem Saglanmak, Henrik Koefoed, Preben Kristensen og Nis Bank-Mikkelsen bidrager med skuespillerens oplevelse af at dubbe.
Og stemmeinstruktør Laurits Laursen og redigeringstekniker Jørn Jespersen tager dig med ind i dubbingstudiets maskinrum.
Til sidst præsenterer Anders en lille gave til alle jer, der har været så søde at støtte crowdfundingen af MED DANSK TALE.
God fornøjelse!
● Se afsnittets credits herunder
mandag den 22. januar 2018
ALADDIN (1992): Billeder fra Cinemateket
Søndag 21. januar 2018 havde MED DANSK TALE fornøjelsen af at vise Disneys "Aladdin" (1992) i original dansk 35mm-version.
Efter den udsolgte visning i Cinematekets Bio Carl fortalte Preben Kristensen (Genie), Nis Bank-Mikkelsen (Jafar) og Lars Thiesgaard (prins Achmed/dialoginstruktør) om deres arbejde med filmens danske stemmer og dubbing generelt.
Arrangementet var en stor publikumssucces, og interviewet med de tre skuespillere blev optaget til senere brug i afsnit 7 af podcasten MED DANSK TALE. Støt indsamlingen på www.booomerang.dk inden 5. februar 2018, hvis du vil være med til at sikre, at afsnittet bliver produceret:
> Støt MED DANSK TALEs crowdfunding på booomerang.dk
Fotos: Agnes Saaby Thomsen (instagram.com/agnesst) og Jannik Hansen
Efter den udsolgte visning i Cinematekets Bio Carl fortalte Preben Kristensen (Genie), Nis Bank-Mikkelsen (Jafar) og Lars Thiesgaard (prins Achmed/dialoginstruktør) om deres arbejde med filmens danske stemmer og dubbing generelt.
Arrangementet var en stor publikumssucces, og interviewet med de tre skuespillere blev optaget til senere brug i afsnit 7 af podcasten MED DANSK TALE. Støt indsamlingen på www.booomerang.dk inden 5. februar 2018, hvis du vil være med til at sikre, at afsnittet bliver produceret:
> Støt MED DANSK TALEs crowdfunding på booomerang.dk
Fotos: Agnes Saaby Thomsen (instagram.com/agnesst) og Jannik Hansen
![]() |
| Anders Vad Bruun og Brian Iskov holder salgstalen: STØT MED DANSK TALE! |
![]() |
| Nis Bank-Mikkelsen (t.v.) og Preben Kristensen overvejer crowdfundingen. |
![]() |
| "Hvor mange har allerede hørt første afsnit af MED DANSK TALE?" |
![]() |
| Og så er interviewet i gang! |
torsdag den 11. januar 2018
KAMPAGNEVIDEO 2: Lars Thiesgaard
Lars Thiesgaard - den danske stemme bag Pumba, Grisling, Yoda og mange andre elskede tegnefilmfigurer - fortæller i denne video, hvorfor HAN støtter crowdfundingen af den nye podcast MED DANSK TALE, og hvorfor han håber, at DU også vil give et bidrag.
Støt MED DANSK TALE på Boomerang.dk: http://bit.ly/mdtfund
Hør 1. afsnit på SoundCloud: http://bit.ly/mdtpodcast
Hør 1. afsnit på iTunes: http://bit.ly/mdtitunes
Musik: "Belgian Waffles Again" af og med The Underscore Orkestra, anvendt under Creative Commons: CC BY-NC-SA 3.0 US
Etiketter:
crowdfunding,
Lars Thiesgaard,
SDI Media,
Sun Studio,
video
onsdag den 3. januar 2018
tirsdag den 26. december 2017
BONUSKLIP 1.2: Lars Thiesgaard om Muppets Juleeventyr
Da "Muppets Juleeventyr" (The Muppet Christmas Carol, 1992) fik dansk biografpremiere i december 1993, stod der "Med dansk tale" på plakaten. Lars Thiesgaard instruerede den danske versionering på Sun Studio og medvirkede selv som bl.a. Fozzie Bjørn og Miss Piggy.
Noget overraskende endte Lars Thiesgaard også med at spille Fozzie på klingende norsk i nabolandets versionering af "Muppets Juleeventyr". I dette bonusklip fra podcasten MED DANSK TALE kan du høre den danske superdubber fortælle om sit norske juleeventyr.
Noget overraskende endte Lars Thiesgaard også med at spille Fozzie på klingende norsk i nabolandets versionering af "Muppets Juleeventyr". I dette bonusklip fra podcasten MED DANSK TALE kan du høre den danske superdubber fortælle om sit norske juleeventyr.
torsdag den 21. december 2017
PODCASTPREMIERE - hør 1. afsnit her!
Kopier dette link ind i søgefeltet på din podcastapp for at høre MED DANSK TALE på mobilen:
http://feeds.soundcloud.com/users/soundcloud:users:314973706/sounds.rss
I første afsnit af MED DANSK TALE:
Anders og Brian kommer vidt omkring, når vi forsøger at svare på spørgsmålet: HVAD ER DUBBING? Hvorfor lægger man nye stemmer på alle film i nogen lande, men ikke andre?
Heldigvis har vi den kvikke og skarpe Kirsten Marie Øveraas på besøg i studiet. Hun ved nemlig alt om de mange forskellige afarter og discipliner inden for dubbing, og hun fortæller gerne om dem.
I vores første afsnit kan du bl.a. høre eksempler på The Julekalender på norsk og finsk, Gøg og Gokke på spansk, Die Hard på seks sprog - og en herlig anekdote fra selveste Morten Grunwald om Olsen Banden i Østtyskland.
To af podcastens faste gæster hjælper os med at indkredse den gode indtalings særlige, magiske kraft. Skuespilleren Lars Thiesgaard, kendt som bl.a. Grisling, Pumba og Sortepers danske stemme, og nørdkongen Jakob Stegelmann, der til daglig er redaktør på DR's "Troldspejlet", "Disney Sjov" og "Disneys Juleshow".
Og husk: Hvis du gerne vil høre mere, så besøg vores crowdfunding på booomerang.dk og støt produktionen af de kommende ni afsnit med et bidrag!
Kampagnen kører fra 22. december 2017 til 5. februar 2018, begge dage inklusive:
● Støt MED DANSK TALE på boooomerang.dk
● Se afsnittets fulde indholdsfortegnelse under afspilleren
Abonner på:
Opslag (Atom)





