fredag den 30. december 2022

NYTÅRSBONUS 2022: Vibeke Dueholm om "Vaiana" og "Coco"

 
Årets nytårsbonus er med VIBEKE DUEHOLM, en af de dygtigste sanginstruktører i dansk dubbing. Her fortæller hun om sit arbejde med sangene i Disneys "Vaiana" og Pixars "Coco", og hvordan hun castede de unge skuespillere CLARA RUGAARD-LARSEN og LUCAS LOMHOLT ERIKSEN til de krævende vokale partier. 

Godt nytår derude - pas på jer selv og hinanden!

OBS: Alle, der støtter podcasten økonomisk med et valgfrit beløb på meddansktale.10er.app senest den 30. december 2022, vil få adgang til yderligere fem minutter med Vibeke, hvor hun fortæller om arbejdet med MARIA LUCIA på "FROST".


torsdag den 22. december 2022

JULEBONUS 2022: Frost med Maria Lucia og Kristine Yde



Årets julegave til lytterne er optaget live til Med Dansk Tales Juleshow i Cinemateket den 11. december 2022. Her havde vi fornøjelsen af at have MARIA LUCIA HEIBERG ROSENBERG og KRISTINE YDE ERIKSEN på scenen til en længere snak om, hvordan de har lagt stemme til Anna og Elsa i Disneys "FROST", og hvad succesen har ført med sig af oplevelser.

De to dygtige stemmeskuespillere og sangere spiller ikke bare søstre i "FROST", men er også bedste veninder i virkeligheden. Derfor tog interviewet en rørende, personlig drejning hen imod slutningen - helt i julestemningens og søsterkærlighedens ånd. Maria og Kristine fik også gode spørgsmål fra vores publikum, med velvillig mikrofonholderassistance fra Cinematekets programredaktør RASMUS BRENDSTRUP.

OBS! Alle, der støtter Med Dansk Tale med et valgfrit beløb på meddansktale.10er.app inden den 31. december 2022, vil få adgang til et EKSKLUSIVT bonusklip, hvor VIBEKE DUEHOLM (dansk instruktør på "FROST") giver sin detaljerede version af historien om, hvordan et stykke af Maria Lucias stemmeprøve fandt vej til filmens færdige lydside.

Fra alle os til alle jer: Glædelig jul!

onsdag den 7. september 2022

PODCAST AFSNIT 10: Dubbingens nutid og fremtid



> Hør afsnit 10 på SoundCloud
> Hør afsnit 10 i iTunes
> RSS-feed til din podcastapp

Som de plejede at sige i tv-reklamerne: NU ER DEN HER!

Efter en alt for lang ufrivillig pause er vores sidste episode af podcasten endelig klar, og som belønning for jeres tålmodighed får I hermed vores længste afsnit nogensinde!

Med denne episke afslutning når vi op til nutiden og fremtiden. KIRSTEN SAABYE, JENS JACOB TYCHSEN og LAURITS LAURSEN fortæller om at arbejde med børn og unge i dubbingstudiet. Vi besøger søstrene IDUN og IRIS MEALOR OLSEN, som trods deres alder på hhv. 12 og 19 år er garvede indtalere. Måske er de nogle af fremtidens dubbingstjerner?

SONNY LAHEY kommer forbi for at gøre os klogere på stunt- og kendiscasting. ANDERS og BRIAN forsøger på egen hånd at finde rundt i den verserende debat om repræsentation og diversitet.

JAKOB STEGELMANN, SARA EKANDER POULSEN, ÖZLEM SAGLANMAK og JENS JACOB TYCHSEN gør status over dansk dubbing netop nu. De ser bl.a. nærmere på det stigende antal af film til voksne, som får dansk tale på streamingtjenesterne - f.eks. Netflix' oscarnominerede "Don't Look Up".

Endelig skuer vi ind i fremtiden sammen med producer ERIK BJERGFELT, dubbingentusiast ALLAN MIKKELSEN og techjournalist ANDERS HØEG NISSEN. Anders har fulgt udviklingen inden for talesynteser og automatiseringsprocesser, som måske kan få indflydelse på dubbing fremover.

Husk, at I stadig kan støtte podcasten økonomisk på meddansktale.10er.app. Alle, der donerer til afsnit 10, vil få adgang til et eksklusivt bonusklip!

For nemheds skyld kommer her en indholdsfortegnelse med starttidskoder. Indslagene kan også tilgås direkte via vores indlejrede kommentarer på SoundCloud:

00:01.10 Velkomst med ANDERS og BRIE
00:06.24 Indholdsfortegnelse
00:07.37 BØRNEDUBBING
00:08.48 Kirsten Saabye 
00:11.14 Jens Jacob Tychsen
00:19.41 Idun & Iris Mealor Olsen 
00.34:58 Laurits Laursen
00.36.48 STUNT- OG KENDISCASTING
Gæst i studiet: Sonny Lahey
00.47:49 REPRÆSENTATION OG DIVERSITET
Med bidrag fra Sara Ekander Poulsen
00:56.42 NUTID OG FREMTID
00:59.13 Jakob Stegelmann
REALFILMDUB: 
01:00.59 Jens Jacob Tychsen om "Holidays"
01:07.18 Özlem Saglanmak om "Holidays" og "Shadowhunters" 
01:14.03 Sara Ekander Poulsen om "Don't Look Up"
TEKNOLOGI
01:23.34 Erik Bjergfelt om talende legetøj og talesyntese
01:29.46 Anders Høeg Nissen om talesyntese og automatisering
01:40.17 Allan Mikkelsen om talesyntese
01:43.16 Anders Høeg Nissen (forts.)
01:56.52 FARVEL - TAK - OG PÅ GENHØR

> Støt podcasten på meddansktale.10er.app
> Se afsnittets credits herunder

onsdag den 31. august 2022

MED DANSK TALE præsenterer: Dubbingtema i Magasinet Sceneliv

Som optakt til podcastens snarligt kommende afsnit 10 præsenterer vi nu et større dubbingtema på skrift i Dansk Skuespillerforbunds medlemsblad Sceneliv. 

Kom med Sara Ekander Poulsen i studiet hos SDI-Iyuno Media Group, når Pelle Emil Hebsgaard og Casper Crump indtaler Anders Vad Bruuns danske manus til "Sonic the Hedgehog 2". Få et overblik over dubbingens udvikling i Danmark, og følg med bag kulisserne, når Brian Iskov gør status over podcastens rejse fra start til nu. 


 Se andre numre af Magasinet Sceneliv: 

søndag den 8. maj 2022

BONUSAFSNIT: Bag om "Det levende slot"



Hør bonusafsnittet på SoundCloud
Hør bonusafsnittet i iTunes
RSS-feed til din podcastapp

I dette særafsnit af MED DANSK TALE fortæller skuespiller SOFIE GRÅBØL, stemmeinstruktør CHRESTEN SPEGGERS og oversætter METTE HOLM om deres arbejde med Hayao Miyazakis anime "Det levende slot" (Howl's Moving Castle), som de dubbede forbilledligt til dansk i Camp David-studiet i 2005.

Den timelange samtale dykker ned i Miyazakis forunderlige univers for at undersøge, hvad det er, der gør den japanske mesterinstruktørs film så fascinerende. Sofie Gråbøl forklarer, hvorfor hovedrollen i "Det levende slot" er et af højdepunkterne i hendes karriere, og japaneksperten Mette Holm giver svar på det store spørgsmål: Hvordan udtaler man Hayao Miyazakis navn korrekt? I afsnittet optræder også en "hemmelig" gæst i form af DANIEL KROMANN, der spillede drengen Markl i filmens danske dub fra 2005.

Episoden er optaget ved et publikumsarrangement i Cinemateket i København lørdag 7. maj 2022.

Vært: Brian Iskov. Tak til Christian Hansen fra DFI. Lydklip: Dansk biograftrailer til "Det levende slot" og uddrag fra filmen med Sofie Gråbøls stemme. Jingle- og udgangsmusik: Belgian Waffles Again (edit, 2015) - The Underscore Orkestra [CC BY-NC-SA 3.0]

> Hør også bonusafsnittet om Miyazakis "Min nabo Totoro"
> Se japansk tv's dokumentarserie om Hayao Miyazaki (med engelsk tekst)