tirsdag den 17. april 2018

BJERGKØBING GRAND PRIX (1975): Billeder fra Cinemateket

Søndag 15. april 2018 afholdt MED DANSK TALE et arrangement i Cinemateket, hvor vi viste Ivo Caprinos stopmotionklassiker "Bjergkøbing Grand Prix" (1975) i digitalt restaureret kopi.

Efter visningen interviewede Brian Iskov skuespilleren Vigga Bro, der indtalte rollen som Sofus Gundersen i "Bjergkøbing Grand Prix". Uddrag fra samtalen vil kunne høres i afsnit 5 af MED DANSK TALE.

Fotos af Agnes Saaby Thomsen
https://www.instagram.com/agnesst/

Brian Iskov fra MED DANSK TALE introducerer visningen ...
... for et forventningsfuldt publikum i Cinematekets Bio Carl.
Vigga Bro har indtalt mange tegnefilm siden 1960'erne: "Jeg synes, det er så sjovt."

onsdag den 11. april 2018

PODCAST AFSNIT 2: Hvordan dubber man?



> Hør afsnit 2 på SoundCloud
> Hør afsnit 2 i iTunes
> RSS-feed til din podcastapp


I afsnit 2 af MED DANSK TALE kigger Anders og Brian nærmere på, hvordan dubbing foregår. Vi følger hele processen: fra oversættelse og casting til indspilning, redigering og miks.

Oversætter Trine Dansgaard besøger podcaststudiet for at fortælle om, hvordan hun arbejder med at fordanske dialog og sange i bl.a. Disneys "Frost" og Pixars "Coco".

Hvem er Chris Rock og Eddie Murphy i Danmark? Dialoginstruktør Lars Thiesgaard gør os klogere på, hvordan han finder de helt rigtige danske stemmer til rollerne.

Özlem Saglanmak, Henrik Koefoed, Preben Kristensen og Nis Bank-Mikkelsen bidrager med skuespillerens oplevelse af at dubbe.

Og stemmeinstruktør Laurits Laursen og redigeringstekniker Jørn Jespersen tager dig med ind i dubbingstudiets maskinrum.

Til sidst præsenterer Anders en lille gave til alle jer, der har været så søde at støtte crowdfundingen af MED DANSK TALE.

God fornøjelse!

● Se afsnittets credits herunder

tirsdag den 10. april 2018

Smagsprøve på afsnit 2!

I afsnit 2 af MED DANSK TALE - udkommer i uge 15/2018:

* Skuespillerne HENRIK KOEFOED, ÖZLEM SAGLANMAK, PREBEN KRISTENSEN og NIS BANK-MIKKELSEN fortæller om at dubbe.

* Oversætter TRINE DANSGAARD gennemgår sin danske sangtekst til storhittet "Lad det ske" (Let it Go) fra Disneyfilmen "Frost".

* Dialoginstruktør LARS THIESGAARD forklarer, hvordan han finder de rigtige stemmer til rollerne på dansk.

* Stemmeinstruktør LAURITS LAURSEN og tekniker JØRN JESPERSEN tager dig med ind i dubbingstudiets maskinrum.



Musik: "PBnJ" (edit) af The Underscore Orkestra
www.theunderscoreorkestra.com
(CC BY-NC-SA 3.0 US)