Viser opslag med etiketten crowdfunding. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten crowdfunding. Vis alle opslag

torsdag den 21. december 2023

JULEBONUS 2023: Med Allan Mikkelsen



Årets julegave til lytterne er lidt utraditionel: Vi har nemlig besøgt en fan af podcasten! 

Dubbing-entusiast ALLAN MIKKELSEN, vores efterhånden legendariske lytter og arkivalienørd, var ikke bare en af de mest gavmilde støtter af vores crowdfunding i 2017. Han har også ihærdigt samlet på danske dubbinger i mange år, og flere af de sjældne klip, vi har spillet i MED DANSK TALE, er faktisk nogle, som Allan har fisket op af sit enorme videoarkiv.

Allan, der er uddannet lydtekniker, går særlig meget op i kvaliteten af stemmeskuespillet, fordi han ikke kan se, hvad der foregår på skærmen – han er nemlig født blind. Til gengæld er hans hørelse så skarp, at han har kunnet give ekstremt detaljeret feedback på hvert afsnit af MED DANSK TALE. For eksempel har Allan høfligt prikket os på skulderen, når vi har afspillet et lydklip på forkert hastighed i podcasten. Lydsiden fra en dvd går nemlig 4,2 procent for hurtigt, fordi den europæiske PAL-standard har 25 billeder i sekundet i stedet for 24 ... 

torsdag den 25. januar 2018

KAMPAGNEVIDEO 4: Jakob Stegelmann

Jakob Stegelmann fra Troldspejlet siger det: Støt podcasten MED DANSK TALE, så vi endelig kan få fortalt hele historien om de danske tegnefilmstemmer!

> Støt vores crowdfunding på booomerang.dk




Husk, at du også kan høre Jakob Stegelmann i første afsnit af MED DANSK TALE:
> Afsnit 1 på SoundCloud
> Afsnit 1 i iTunes

lørdag den 20. januar 2018

KAMPAGNEVIDEO 3: Maria Lucia og Kristine Yde fra FROST

Skuespillerne Maria Lucia Heiberg Rosenberg (Elsa) og Kristine Yde Eriksen (Anna) fortæller, hvorfor de synes, at alle bør støtte den nye podcast MED DANSK TALE om de danske tegnefilmstemmers historie. "Lad det ske!" :)



I crowdfundingen på booomerang.dk kan du bl.a. byde på nogle af de Disney-cd'er, som Maria Lucia og Kristine Yde har signeret. Indsamlingen slutter 5. februar, og antallet er stærkt begrænset, så skynd dig ind og støt!

> Støt MED DANSK TALE på Booomerang.dk

torsdag den 18. januar 2018

CROWDFUNDING: Maria Lucia og Kristine Yde signerer FROST-cd'er

Torsdag 18. januar 2018 mødte MED DANSK TALE skuespillerne Kristine Yde Eriksen og Maria Lucia Heiberg Rosenberg, der i Disneys "FROST" (2013), "Frostfeber" (2015) og "Olafs FROST Eventyr" (2017) lægger dansk stemme til hhv. Anna og Elsa.

Kristine Yde og Maria Lucia var så søde at signere de 30 Disney-cd'er, som MED DANSK TALE har udloddet i vores indsamling på booomerang.dk. Ved samme lejlighed indspillede Kristine og Maria en lille video, hvor de opfordrer alle til at støtte crowdfundingen af vores podcastserie om de danske tegnefilmstemmers historie.

> Byd på signerede cd'er af "Sangene fra FROST", "Olafs FROST Eventyr" og "Disneys Bedste" på booomerang.dk. OBS! Stærkt begrænset antal!

Kampagnevideoen med Kristine Yde og Maria Lucia får premiere her på bloggen i morgen, fredag 19. januar. Videoen vil også kunne ses og deles på Facebook, Twitter og Vimeo:

> MED DANSK TALE på Facebook
> MED DANSK TALE på Twitter
> MED DANSK TALE på Vimeo

En varm tak skal lyde til Kristine Yde Eriksen og Maria Lucia Heiberg Rosenberg samt Palads Teatret i København, som lod os låne deres flotte lounge, Galleriet, til formålet.

Fotos: Niels Paridon, Brian Iskov

Cd'en med "Olafs FROST Eventyr" havde Kristine og Maria ikke set før.

torsdag den 11. januar 2018

KAMPAGNEVIDEO 2: Lars Thiesgaard



Lars Thiesgaard - den danske stemme bag Pumba, Grisling, Yoda og mange andre elskede tegnefilmfigurer - fortæller i denne video, hvorfor HAN støtter crowdfundingen af den nye podcast MED DANSK TALE, og hvorfor han håber, at DU også vil give et bidrag.

Støt MED DANSK TALE på Boomerang.dk: http://bit.ly/mdtfund
Hør 1. afsnit på SoundCloud: http://bit.ly/mdtpodcast
Hør 1. afsnit på iTunes: http://bit.ly/mdtitunes

Musik: "Belgian Waffles Again" af og med The Underscore Orkestra, anvendt under Creative Commons: CC BY-NC-SA 3.0 US