Viser opslag med etiketten ASKEPOT (1950). Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ASKEPOT (1950). Vis alle opslag

torsdag den 31. maj 2018

PODCAST AFSNIT 3: Dubbingens barndom (1931-53)



> Hør afsnit 3 på SoundCloud
> Hør afsnit 3 i iTunes
> RSS-feed til din podcastapp

I afsnit 3 af MED DANSK TALE rejser Anders og Brian tilbage til 1930’erne, hvor de første udenlandske spillefilm blev forsøgt dubbet til dansk. "Jeg bli'r hos dig" og "Dykkerens hemmelighed" er forlængst gået tabt, men nu kaster vi lys over dette glemte stykke af filmhistorien.

Troldspejlets Jakob Stegelmann og skuespilleren Jens Jacob Tychsen kigger nærmere på de oprindelige danske versioner af Disneys “Snehvide og de syv dværge” (dubbet i 1938) og “Pinocchio” (1947). Og det er lykkedes os at grave nogle af de gamle stemmer frem!

Filmjournalist og forfatter Christian Monggaard fortæller om Erik Balling, der i en ung alder var oversætter og instruktør på den danske udgave af “Askepot” (1950). Her satte han Dirch Passer og Ove Sprogøe sammen som par for første gang i en film.

Og så har vi mødt Ilselil Larsen, der var 1940’ernes danske svar på barnestjernen Shirley Temple. Ilselil lagde stemme til de første udgaver af Disneys “Alice i Eventyrland” (1951) og “Peter Pan” (1953) - igen to danske dubs, som ikke længere kan fås.

God fornøjelse!

Se afsnittets credits herunder

ASKEPOT (1950): Erik Ballings kladdetekst til "Musenes arbejdssang"

Disneys lange tegnefilm "Askepot" (Cinderella) blev i 1950 eftersynkroniseret til dansk hos Nordisk Films Teknik.

Filmens dialog blev oversat og instrueret af den da 25-årige Erik Balling, hvilket du kan høre mere om i afsnit 3 af podcasten MED DANSK TALE:

> Hør mere om "Askepot" i afsnit 3 af podcasten MED DANSK TALE

Erik Ballings maskinskrevne udkast til drejebogen er bevaret på Det Danske Filmmuseums bibliotek. Herunder ses første vers af "Musenes arbejdssang" i en tidlig, kasseret oversættelse af Erik Balling. Bemærk, at sangteksten i denne kladde adskiller sig væsentligt fra den endelige version, man hører i filmen.

ASKEPOT (1950): Foromtale i Berlingske Aftenavis 18.07.1950


> Hør mere om "Askepot" i afsnit 3 af podcasten MED DANSK TALE

ASKEPOT (1950): Foto fra den danske dubbing

Disneys lange tegnefilm "Askepot" (Cinderella) blev i 1950 eftersynkroniseret til dansk hos Nordisk Films Teknik.

For oversættelsen og instruktionen af filmens danske tale stod den 25-årige Erik Balling i samarbejde med Ove Sevel. Den særlige "lysavisteknik", som Nordisk Film havde udviklet til dubbing af film, er afbildet på dette foto, som Nationaltidende bragte 06.11.1950.

Du kan høre meget mere om den danske udgave af "Askepot" i afsnit 3 af podcasten MED DANSK TALE, hvor filmredaktør og forfatter Christian Monggaard fortæller om Erik Ballings arbejde med versioneringen.

> Hør afsnit 3 af MED DANSK TALE