tirsdag den 13. marts 2018

BONUSKLIP 1.3: Med tysk tale

Anders og Brie optog mere materiale til første afsnit af MED DANSK TALE, end der var plads til i det færdige afsnit.

I dette fraklip går snakken om "gag dubs", hvor man giver den oprindelige dialog en ny, humoristisk drejning. Eksempler er bl.a. Woody Allens "What’s Up, Tiger Lily” (1966) og den kultdyrkede tyske versionering af tv-serien “De uheldige helte” (The Persuaders/Die 2).

Anders og Brie forvilder sig også ud ad en tangent om den enorme dubbingbranche i Tyskland og de problemer, der kan opstå, når to superstjerner, der har samme faste “Synchronsprecher”, spiller over for hinanden i en film.



> Hør bonusklip 1.3 i iTunes
> RSS-feed

mandag den 26. februar 2018

DUBBINGPAKKE 2: Besøg i SDI Media (12.02.2018)

Et populært incitament i MED DANSK TALEs crowdfunding var muligheden for at købe et besøg i dubbingstudiet SDI Media i København NV.

Otte glade købere af "Dubbingpakke 2" besøgte studiet den 12. februar 2018, hvor de selv fik lov at lægge stemmer til tegnefilm under kyndig instruktion af Sonny Lahey.



Kamera/redigering: Brian Iskov
Musik: "PBnJ" (edit) af The Underscore Orkestra - Attribution-NonCommercial-ShareAlike 3.0 (CC BY-NC-SA 3.0 US)
Tak til Sonny Lahey, Mads Eggert og deltagerne i Dubbingpakke 2

torsdag den 25. januar 2018

KAMPAGNEVIDEO 4: Jakob Stegelmann

Jakob Stegelmann fra Troldspejlet siger det: Støt podcasten MED DANSK TALE, så vi endelig kan få fortalt hele historien om de danske tegnefilmstemmer!

> Støt vores crowdfunding på booomerang.dk




Husk, at du også kan høre Jakob Stegelmann i første afsnit af MED DANSK TALE:
> Afsnit 1 på SoundCloud
> Afsnit 1 i iTunes

mandag den 22. januar 2018

ALADDIN (1992): Billeder fra Cinemateket

Søndag 21. januar 2018 havde MED DANSK TALE fornøjelsen af at vise Disneys "Aladdin" (1992) i original dansk 35mm-version.

Efter den udsolgte visning i Cinematekets Bio Carl fortalte Preben Kristensen (Genie), Nis Bank-Mikkelsen (Jafar) og Lars Thiesgaard (prins Achmed/dialoginstruktør) om deres arbejde med filmens danske stemmer og dubbing generelt.

Arrangementet var en stor publikumssucces, og interviewet med de tre skuespillere blev optaget til senere brug i afsnit 7 af podcasten MED DANSK TALE. Støt indsamlingen på www.booomerang.dk inden 5. februar 2018, hvis du vil være med til at sikre, at afsnittet bliver produceret:

> Støt MED DANSK TALEs crowdfunding på booomerang.dk

Fotos: Agnes Saaby Thomsen (instagram.com/agnesst) og Jannik Hansen

Anders Vad Bruun og Brian Iskov holder salgstalen: STØT MED DANSK TALE!
Nis Bank-Mikkelsen (t.v.) og Preben Kristensen overvejer crowdfundingen.
"Hvor mange har allerede hørt første afsnit af MED DANSK TALE?"
Og så er interviewet i gang!

lørdag den 20. januar 2018

KAMPAGNEVIDEO 3: Maria Lucia og Kristine Yde fra FROST

Skuespillerne Maria Lucia Heiberg Rosenberg (Elsa) og Kristine Yde Eriksen (Anna) fortæller, hvorfor de synes, at alle bør støtte den nye podcast MED DANSK TALE om de danske tegnefilmstemmers historie. "Lad det ske!" :)



I crowdfundingen på booomerang.dk kan du bl.a. byde på nogle af de Disney-cd'er, som Maria Lucia og Kristine Yde har signeret. Indsamlingen slutter 5. februar, og antallet er stærkt begrænset, så skynd dig ind og støt!

> Støt MED DANSK TALE på Booomerang.dk

torsdag den 18. januar 2018

CROWDFUNDING: Maria Lucia og Kristine Yde signerer FROST-cd'er

Torsdag 18. januar 2018 mødte MED DANSK TALE skuespillerne Kristine Yde Eriksen og Maria Lucia Heiberg Rosenberg, der i Disneys "FROST" (2013), "Frostfeber" (2015) og "Olafs FROST Eventyr" (2017) lægger dansk stemme til hhv. Anna og Elsa.

Kristine Yde og Maria Lucia var så søde at signere de 30 Disney-cd'er, som MED DANSK TALE har udloddet i vores indsamling på booomerang.dk. Ved samme lejlighed indspillede Kristine og Maria en lille video, hvor de opfordrer alle til at støtte crowdfundingen af vores podcastserie om de danske tegnefilmstemmers historie.

> Byd på signerede cd'er af "Sangene fra FROST", "Olafs FROST Eventyr" og "Disneys Bedste" på booomerang.dk. OBS! Stærkt begrænset antal!

Kampagnevideoen med Kristine Yde og Maria Lucia får premiere her på bloggen i morgen, fredag 19. januar. Videoen vil også kunne ses og deles på Facebook, Twitter og Vimeo:

> MED DANSK TALE på Facebook
> MED DANSK TALE på Twitter
> MED DANSK TALE på Vimeo

En varm tak skal lyde til Kristine Yde Eriksen og Maria Lucia Heiberg Rosenberg samt Palads Teatret i København, som lod os låne deres flotte lounge, Galleriet, til formålet.

Fotos: Niels Paridon, Brian Iskov

Cd'en med "Olafs FROST Eventyr" havde Kristine og Maria ikke set før.

tirsdag den 16. januar 2018

MØD HENRIK KOEFOED: Billeder fra Cinemateket

Søndag 14. januar 2018 afholdt MED DANSK TALE arrangementet "Mød Henrik Koefoed" i Cinematekets bibliotek på Gothersgade i København.

I en time fortalte skuespilleren Henrik Koefoed om sin lange skuespilkarriere med særligt fokus på de hundredvis af tegnefilmroller, han har indtalt siden 1982: fra Timon i "Løvernes konge" og Vembi i "Fragglerne" til Daffy And, Mickey Mouse, Guld-Iver Flintesten, Genie (i videoudgaverne af "Aladdin"), prins Henrik og mange flere.

Efter det yderst velbesøgte interview i biblioteket introducerede Henrik Koefoed en visning af "Løvernes Konge" i Cinematekets Bio Carl.

Uddrag af interviewet med Henrik Koefoed vil snart kunne ses på MoovyTV. Lyden fra seancen er desuden blevet optaget til senere brug i sjette afsnit af MED DANSK TALE. Dette bliver dog kun produceret, hvis den igangværende crowdfunding af podcasten på booomerang.dk når mindstemålet på 40.000 kroner inden 5. februar 2018.

> Støt de næste afsnit af MED DANSK TALE (indtil 5. februar 2018)

Fotos: Agnes Saaby Thomsen - instagram.com/agnesst

Henrik Koefoed ser den danske "Fragglerne"-LP (RCA 1984) for første gang!