Søndag 14. januar 2018 afholdt MED DANSK TALE arrangementet "Mød Henrik Koefoed" i
Cinematekets bibliotek på Gothersgade i København.
I en time fortalte skuespilleren
Henrik Koefoed om sin lange skuespilkarriere med særligt fokus på de hundredvis af tegnefilmroller, han har indtalt siden 1982: fra Timon i "Løvernes konge" og Vembi i "Fragglerne" til Daffy And, Mickey Mouse, Guld-Iver Flintesten, Genie (i videoudgaverne af "Aladdin"), prins Henrik og mange flere.
Efter det yderst velbesøgte interview i biblioteket introducerede Henrik Koefoed en visning af "Løvernes Konge" i Cinematekets Bio Carl.
Uddrag af interviewet med Henrik Koefoed vil snart kunne ses på
MoovyTV. Lyden fra seancen er desuden blevet optaget til senere brug i sjette afsnit af MED DANSK TALE. Dette bliver dog kun produceret, hvis den igangværende
crowdfunding af podcasten på booomerang.dk når mindstemålet på 40.000 kroner inden 5. februar 2018.
> Støt de næste afsnit af MED DANSK TALE (indtil 5. februar 2018)
Fotos: Agnes Saaby Thomsen - instagram.com/agnesst
|
Henrik Koefoed ser den danske "Fragglerne"-LP (RCA 1984) for første gang! |
|
Brian Iskov fra MED DANSK TALE byder velkommen i Cinematekets bibliotek. |
|
Til Henrik Koefoeds udtrykte overraskelse var biblioteket proppet til sidste plads med spændte tilhørere. |
|
Henrik Koefoed fortalte mange sjove historier fra sin lange dubbingkarriere. |
|
Undervejs gav Henrik Koefoed flere smagsprøver, bl.a. på sin seneste rolle som monstret Fir-arm i tv-serien "Ben 10". |
|
Et kærligt gensyn med en af Henrik Koefoeds tidligste stemmeroller: Vembi fra Jim Hensons "Fragglerne". |
|
"Pyh, der er godt varmt inde i sådan en fraggel!" |
|
Efter det timelange interview tager Henrik Koefoed imod sit lange og velfortjente bifald i Cinematekets bibliotek. |
|
Den efterfølgende visning af "Løvernes Konge" i Cinematekets Bio Carl var næsten udsolgt. |
|
Henrik Koefoed indtog veloplagt scenen i Bio Carl: "Når I først kommer forbi det uhyggelige og det lidt kedelige, så kommer Timon og Pumba, og SÅ bliver det sjovt!" |
En stor tak til Henrik Koefoed for at medvirke i interviewet, Agnes Saaby Thomsen for billederne og Cinemateket og Christian Hansen for at afholde arrangementet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar